Atopisk eksem
 
Barn med atopisk eksemAtopisk eksem kaldes også atopisk dermatitis, astmaeksem, børneeksem, kløeeksem og prurigo besnier. Atopisk eksem er den mest udbredte kroniske børnesygdom herhjemme. Ca. 15-20% udvikler atopisk eksem i de første leveår eller inden skolealderen. I Danmark og den vestlige verden er sygdommen tiltagende.
 
Den grundlæggende årsag til atopisk eksem kendes ikke, men en forstyrrelse i hudens immunsystem spiller en væsentlig rolle. Hudens barriere har underskud af essentielle fedtsyrer. Dette medfører bl.a. de kliniske symptomer som ses ved atopisk eksem: tør hud, kløe og inflammation.
 
Atopisk eksem hos spædbørn
Eksemet viser sig oftest i de første levemåneder og inden for 6-12 måneder. Når barnet begynder at kravle, irriteres udsatte hudområder på knæ, albuer og underarme. Samtidig ses eksemet ofte på kinder, hage, pande og omkring munden. Nattesøvnen bliver ofte forstyrret pga. kløe.
 
Atopisk eksem hos børn
Efter 1½-2 års alderen ændrer eksemet karakter og involverer typisk de store fleksurområder såsom albuebøjninger, knæhaser, ankler og håndled. Pga. kløe vil eksemområderne blive forkradset og ofte inficeret, og hudens overflade bliver tør og grov.
 
Atopisk eksem hos voksne
Det kliniske billede minder om det, der ses hos større børn. Huden er præget af kronisk eksem i fleksurer, specielt albuebøjninger og håndled. Den væsentligste komplikation hos voksne er håndeksem. Diffust, rødt og tørt eksem kan ofte også ses på øverste del af kroppen, på halsen og i ansigtet.
 
Pleje af hud med atopisk eksem
Når eksemet er i udbrud, vil hudlægen ofte ordinere hormonbaserede cremer. De slår hurtigt udbruddet ned, men har samtidig en negativ effekt på huden, idet den på sigt bliver tynd og skrøbelig. For at mindske eksemudbrud er det uhyre vigtigt at pleje huden dagligt med sæbefri vaskeprodukter og cremer specielt udviklet til tør, irriteret og skadet hud.

Vask af eksemhud fjerner de bakterier, som kan øge inflammation. Pleje med fugtighedscremer blødgør huden og styrker dens barrierefunktion. Ved regelmæssig pleje kan mange patienter holde eksemet nede og dermed mindske brugen af hormonbaserede cremer. Vælg vaskeprodukter og cremer, som har en dokumenteret effekt på alle symptomer ved atopisk eksem: tør hud, kløe og inflammation.
 
Find plejeprodukter målrettet til atopisk eksem/børneeksem ved at klikke her eller ved at følge menupunktet Hudpleje øverst til venstre.
 
   Site Map | RSS Feed
 
Apotekernes A.m.b.a. - Mileparken 20F - 2740 Skovlunde - Tlf. 45 95 03 30 - Fax 45 95 03 35
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!