apo-amba-logo
apotekets-logo-subpages

Banker dit hjerte for web og digital markedsføring?

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt eller senest 29. juni 2017. Vi afholder samtaler løbende.

Brænder du for digitale medier og har du interesse for personlig pleje? Så er det måske dig, vi søger. Apotekernes A.m.b.a. søger en Digital Assistent til digital markedsføring af apotekernes eget personlige pleje brand Apotekets.

Vi forestiller os, at du er i gang med din kandidat på ITU, CBS eller lignende overbygninger med et digitalt sigte. Du kommer til at arbejde bredt med opgaver inden for det digitale felt, herunder drift og udvikling af vores forhandlersite apotekernes.dk samt vores forbrugersite apotekets.dk, sociale medier, bloggere og online markedsføring. Du skal have lyst til at udfordre og videreudvikle vores digitale løsninger, men samtidig skal du også være indstillet på driftsopgaver inden for vores redaktionelle produktion samt praktiske opgaver på ad hoc basis.

Om dig

Vi forventer, at du:
•    Brænder for digital udvikling inden for kommunikation og markedsføring
•    Har indsigt i og gerne erfaring med drift og udvikling af hjemmesider
•    Har interesse for usability
•    Har kendskab til SEO/PPC og webstatistik
•    Har kendskab til html
•    Har erfaring med at arbejde med sociale medier og har en skarp, kreativ og fejlfri pen
•    Har et grafisk øje og er hjemmevant i Photoshop
•    Er detaljeorienteret, grundig og struktureret
•    Er engageret og har fingeren på pulsen inden for digitale medier
•    Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt i en travl hverdag
•    Har mindst, og gerne mere end, et år tilbage af dit studie

Hvis du har erfaring med Umbraco CMS, Google Analytics, Komfo og videoredigering er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor tonen er uformel, glad og humoristisk. Du vil referere til vores Digital Manager Lene Hessilt Kjær, men have en bred kontaktflade med vores marketingafdeling. Du kommer til at arbejde i en lille, effektiv og resultatorienteret organisation med korte kommunikationsveje og en god teamånd.

Om os

Apotekernes A.m.b.a. er et andelsselskab ejet af Danmarks apotekere. Vi arbejder med produktudvikling, indkøb, salg og markedsføring af apotekernes eget mærke, Apotekets. Vi lægger vægt på seriøsitet, troværdighed, vejledning, rådgivning og høj kvalitet. Virksomheden har 20 ansatte og er placeret i Skovlunde.

Løn og ansættelsesvilkår

Som udgangspunkt er du ansat til 10-15 timer om ugen. Vi er fleksible omkring eksamensperioder og forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning.

I sommerferien vil der være mulighed for flere timer, da vi er i gang med et stort webprojekt.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Manager Lene Hessilt Kjær på tlf. 4595 0352. Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.apotekernes.dk og www.apotekets.dk

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til job@apotekernes.dk så hurtigt som muligt eller senest torsdag den 29.juni 2017. Vi afholder samtaler løbende. Skriv "Digital Assistent" i emnefeltet.

apotekets-logo-subpages
logo_a-derma.png
logo_avene.png
logo_ducray.png
logo_klorane.png

Følg os  

Site Map   |   Presse

Se kontrolrapport   |   Gå til Danmarks Apotekerforenings hjemmeside apoteket.dk   |   Se samarbejdsaftale med Astma-Allergi Danmark 

Apotekernes A.m.b.a. - Mileparken 20F - 2740 Skovlunde - Tlf. 45 95 03 30 - Fax 45 95 03 35

Hjemmesiden bruger cookies

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.